Politiet fandt lig på forsvundene Erik Madsens ejendom

(Foto: local Eyes)

VEBBESTRUP: Fredag fandt Nordjyllands Politi et lig liggende i en krybekælder på Erik Madsens totalt nedbrændte hus i Vebbestrup. Eriks hus nedbrændte totalt d. 8 marts 2018, og først nu over to år senere er det formodede lig af Erik Madsen blevet fundet.

Politiet har endnu ikke identificeret liget, men politikommissær i Nordjyllands Politi Carsten Straszek fortæller sent fredag til Ritzau, at man formoder, at det er den forsvundne Erik Madsen.

– Vi har fundet en afdød person, som skal til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, og det er blandt andet for at få identificeret personen endeligt og klarlægge dødsårsagen.

– Vi har selvfølgelig en formodning om, at det er ham, der har været eftersøgt. Vi har en ret stærk formodning om det, siger Carsten Straszek.

Liget blev fundet flere meter under jorden i en krybekælder, det skete i forbindelse med nedrivning af det nedbrændte hus idet der skal bygges et nyt hus på grunden. På stedet var man i gang med at grave hele fundamentet op incl kælderen, og der blev liget så fundet dybt nede i det, der ligner en hjemmegravet krybekælder.

Nordjyllands Politi har forgæves eftersøgt Erik Madsen, man har gennemsøgt det nedbrændte hus og forskellige søer i nårområdet – indtil fredag har alle indsatser været forgæves.

Liget lå omkring to meter under jordoverfladen, og var fuldstændig begravet i nedfaldne dele af huset som kollapsede under branden i marts 2018. Det er endnu ukendt om branden i huset, og det besynderlige fund af den 73-årige mands lig, er resultatet af en ulykke eller en forbrydelse.

(Foto: local Eyes)