38 blitzet på Vordingborgvej: Fire skal retur til køreskolen

(Foto: Allan Andersen)
NÆSTVED: Som et led i indsatsen mod alt for høje hastigheder på landevejene og mod vanvidskørsel var en målevogn fra politiets automatiske trafikkontrol ude at lufte sig lørdag aften.

Den stod på Vordingborgvej i Næstved over for Dyrskuepladsen mellem klokken 19.41 og klokken 1.04. I det tidsrum passerede 780 trafikanter, og 38 kørte hurtigere end de 60 km/t, der er tilladt på stedet.

Fem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, mens fire trådte så hårdt på speederen, at de risikerer en betinget frakendelse af kørekortet. Den hurtigste trafikant blev målt til 112 km/t.