AFLYST: 48-årige Søren er fundet død

Nordjyllands Politi har afblæst efterlysningen af den 48-årige Søren der ikke har været livstegn fra siden d. 9. august 2020. Han er onsdag d. 19 fundet død

Søren forlod sit hjem i Gistrup ved Aalborg d. 8. august 2020 om eftermiddagen, og siden d. 9. august har der ikke været livstegn fra Søren.

Den 48-årige mand, som siden 9. august 2020 har været savnet, er desværre fundet afgået ved døden af Midt- og Vestsjællands Politi i et skovområde ved Borup. De pårørende er underrettet, og der er ingen mistænkelige omstændigheder omkring dødsfaldet, som politiet betegner som en tragisk hændelse.

Nordjyllands Politi aflyser hermed efterlysningen af den 48-årige samt af køretøjet, og takker for offentlighedens hjælp i sagen.