Farvel til kørekortet: Bilist overhalede civil patruljebil med 221 km/t

(Foto: Nordjyllands Politi)
En fører af en Audi A6 gav den i den grad gas, og kørte 221 km/t på motorvej E45 ved Hobro tirsdag – men uheldigvis for den fartglade bilist var politiet også tilstede.

221 km/t – det var måleresultatet for en af Nordjyllands Politi’s videooperatører i en civil patruljevogn da den nævnte Audi A6 tordenede forbi på motorvej E45 umiddelbart nord for Hobro og måleudstyret aktiveret.

Audi’en blev målt til en gennemsnitsfart på 221 km/t over en distance på 10 km, og herefter bragt til standsning af patruljevognen efter 2 minutter og 39 sekunders køretur.

”Førerretten blev inddraget på stedet – og passageren måtte derfor overtage rattet og køre hjem,” siger lederen af operativ færdsel ved Nordjyllands Politi, politikommissær Thomas Ottesen.

Føreren kan desuden, for forseelsen, se frem til en ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder.