Tip gav pote: Hampplanter og skunk beslaglagt

(Arkivfoto)
GRENAA: En 51-årig mand fik mandag kl. 11.45 besøg i sit hus tæt på Grenaa af betjente fra Østjyllands Politi, der havde fået et tip om, at der var stoffer på adressen.

Allerede på vej hen til døren opdagede betjentene flere hampeplanter, som blev dyrket i haven, og inde i huset fandt de flere ulovlige planter og forskelligt udstyr til dyrkningen af dem.

I alt beslaglagde betjentene 35 planter og en del marihuana samt noget hash og hasholie.
Den 51-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.