Usselt: Tyv flåede pose med penge fra 89-årig kvinde

ALLERØD: En tyv stjal mandag eftermiddag klokken 14.05 de penge, som en 89-årig kvinde fra Allerød netop havde fået udbetalt i en hæveautomat hos Nordea på Banevang.

Tyven har formentlig set, at kvinden hævede penge og stjal efterfølgende den pose, hvor kvinden havde kommet pengene i.

Et vidne reagerede dog straks og løb efter tyven, som under flugten smed posen fra sig – dog uden pengene skulle det vise sig.

Tyven beskrives som A; mand, udenlandsk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden med kort, sort hår og gedeskæg. Han var i ført sort og grøn hættetrøje fra Northface, blå jeans og sort kasket.