Hollandsk mand tilstår indsmugling af 60 kilo hash

(Modelfoto: Allan Andersen)

Den hollandske mands køretøj blev ved Frøslev Grænseovergang undersøgt af toldere med narkohunde, hvorefter det stod klart, at der var gemt 60 kilo hash i bilen. Den 41-årige hollandske mand har tilstået indsmugling af de 60 kilo hash.

Hændelsen fandt sted fredag den 4. september, hvor den 41-årige kom kørende i en hollandsk indregistreret personbil, der blev taget ud til kontrol af toldere fra Toldstyrelsen.

Køretøjet blev undersøgt med toldernes narkohunde, hvorefter det stod klart, at der var gemt 60 kilo hash i bilen.

Den 41-årige mand blev derefter anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Og han blev ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg lørdag den 5. september varetægtsfængslet i knapt fire uger.

Den sigtede nægtede sig i første omgang skyldig, men har efterfølgende erkendt indsmuglingen.

Der venter nu den 41-årige et retligt efterspil.