Mand dræbt på stedet i kollision med modkørende traktor

(Foto: Local Eyes)

ODENSE: Politi, brandvæsen og ambulancer blev tirsdag formiddag kl. 08.45 alarmeret om den voldsomme ulykke som skete på Sanderumvej, og hvor en mand i 40’erne blev dræbt på stedet.

Manden kom tilsyneladende over i den forkerte vejside på den smalle landevej og ramte her henad siden af en modkørende traktor, som transporterede en række kreaturer i en efterspændt kreaturvogn.

Et metalgelænder på kreaturvognen blev revet af og gik direkte ind gennem bilens forrude i førersiden – bilisten var dræbt på stedet.

En bilinspektør har været på ulykkesstedet, og indtil de tekniske undersøgelser var afsluttet var vejen totalt afspærret

De pårørende er blevet underrettet om det tragiske dødsfald.