193 km/t på Sydmotorvejen kostede kørekortet

(Foto: Allan Andersen)

ESKILSTRUP: En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod mandag eftermiddag på Sydmotorvejen ved Ønslev.

Mellem klokken 14.05 og 20.00 passerede i alt 2.405 trafikanter, men alt for mange kørte alt for hurtigt.

Hastighedsbegrænsningen er 90 km/t på stedet, men det var der 108, der ikke overholdt. 21 kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, mens to får en betinget frakendelse af kørekortet.

Dagens kedelige højdespringer blev målt til at køre 193 km/t. Det medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet og giver en bøde, der i udgangspunktet ligger på 8.000 kroner.