Teenager slået 13 gange i ansigtet af to voldsmænd

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGØR: En 16-årig dreng fik omkring kl. 22.10, fredag aften, 13 slag i hovedet af to voldsmænd. Overfaldet skete i Multiparken på Borgmester P. Christensens Vej.

Nordsjællands Politi sendte flere patruljer afsted til Multiparken efter at have modtaget alarmopkald om et overfald på en teenagedreng af to jævnaldrende på en af boldbanerne.

Voldsofret skulle også være blevet sprøjtet i ansigtet med en ikke oplyst væske.

Nordsjællands Politi afhørte vidnerne på stedet, mens voldsofret ikke længere var på stedet og de to voldsmænd var også forduftet. Ofret blev identificeret som en 16-årig dreng og han blev af politiet fundet hjemme hos sine forældre.

Ifølge den 16-åriges egen forklaring til ordensmagten havde han fået 13 slag i ansigtet af de to voldsmænd, som Nordsjællands Politi har en god ide om hvem er.