Vidner søges: Død mand var dræbt af skud

(Foto: Allan Andersen)
TUNE: De foreløbige undersøgelser af det 47-årige offer viste, at han var blevet dræbt af to skud. Intens efterforskning i drabssagen fortsætter.

Midt- og Vestsjællands Politi kan nu oplyse efter de foreløbige retsmedicinske undersøgelser af den 47-årige mand, at han var blevet dræbt af to skud.

Han var mandag morgen kl. 07.12 blev fundet død på parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland nordvest for Tune af en borger, der slog alarm til politiet. På parkeringspladsen holdt også en ældre, blå personbil af mærket Toyota Avensis, som den dræbte havde benyttet.

Siden anmeldelsen har politiet efterforsket sagen intensivt for at sikre eventuelle spor på findestedet og i området omkring parkeringspladsen, der ligger tæt på både en badesø og nogle vinterrasser i Hedeland.

Efterforskningen har også haft til formål at få kortlagt den 47-åriges færden, inden han blev fundet dræbt på parkeringspladsen, ligesom politiet også forsøger at finde frem til et muligt motiv for drabet.

Politiet kan på nuværende tidspunkt oplyse, at intet tyder på en rocker-/bande-relateret forbrydelse.

Nogle få har henvendt sig til politiet med oplysninger i sagen, men Midt- og Vestsjællands Politi ønsker fortsat henvendelser fra borgere, der måtte havde bemærket noget usædvanligt i området ved parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland forud for fundet af den dræbte mandag morgen.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.