19-årig forsøgte forgæves at slippe fra politiet

(Foto: Allan Andersen)

SLANGERUP/GØRLØSE: En 19-årig mand fra Nivå forsøgte klokken 01.36 natten til torsdag at stikke af fra politiet.

Den unge mand kørte i en stjålet bil, da en patrulje blev opmærksom på, som kom kørende ad Frederiksborgvej og forsøgte at få den 19-årige til at standse.

Han forsøgte i stedet at stikke af, så patruljen kørte efter ham og anholdt ham kort tid efter på Engvej i Gørløse.

Han blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre uden kørekort og for at forsøge at stikke af fra et færdselsuheld efter han havde ramt et hushjørne med bilen, han kørte i.