Kvinde overfaldet af to knivbevæbnede røvere

(Arkivfoto: Allan Andersen)

AARHUS: Natten til lørdag, kl. 02.00, blev en 22-årig kvinde offer for et røverisk overfald, begået af to udenlandske mænd på Hallssti i Aarhus.

De to mænd ville have kvindens taske. Kvinden nægtede at udlevere tasken, hvorefter mændene truede med at bruge kniv. Kvinden udleverede herefter tasken.

De to mænd beskrives som:
A: Mand, 16-20 år, 175-180 cm høj, tyrkisk af udseende med aflangt ansigt med daggamle skægstubbe og meget buskede øjenbryn, almindelig af bygning, brun i huden, kort sort hår, var iført mørkeblå/sort sweatshirt med hel lynlås, hvid t-shirt og blå jeans.

B: Mand, 16-20 år, 170-175 cm høj, tyrkisk af udseende, almindelig af bygning, brun i huden, kort sort hår

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner til røveriet.