18-årig kvinde amok: Smadrede forruden på 22-årig mands bil

(Modelfoto: Allan Andersen)

NÆSTVED: Efter et retsmøde i retten i Næstved var en 18-årig kvinde fra Taastrup så ophidset og vred på en ung mand, at hun smed en sten ind i forruden på hans bil, så den smadrede.

Hun kastede også en anden sten mod bilen og sparkede på døren. Bilejeren – en 22-årig mand fra København – tilkaldte politiet, og da den 18-årige stadig var meget ophidset, blev hun anholdt klokken 12.42 og sigtet for hærværk.

For at få ro på stedet blev hun taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 14.06.