Efterlyst for røveri: Hvor er Kristian Achot Kazarian?

AALBORG: Nordjyllands Politi foto-efterlyste fredag den formodede medgerningsmand til et røveri, der blev begået i Jomfru Ane Parken i det centrale Aalborg tidligt om morgenen, d. 23. august 2020.

To gerningsmænd frarøvede her en 24-årig mand sine ejendele, da han gik igennem parken. Offeret blev mødt af de to gerningsmænd ved en bænk i parken, hvorved de stjal hans mobiltelefon. Da han forsøgte at få sin telefon igen, truede en af gerningsmændene ham med en kniv.

Nordjyllands Politis efterforskning i sagen har ført til, at den ene formodede gerningsmand er varetægtsfængslet, men politiet eftersøger fortsat den anden mistænkte i sagen, der for nylig via efterforskning er identificeret som den 24-årige Kristian Achot Kazarian fra Aarhus.

Ring 114 med oplysninger
Nordjyllands Politi har været i forbindelse med den mistænkte i sagen.

”Men mistænkte har ikke ønsket at indfinde sig, og da der er tale om en alvorlig straffesag, så efterlyser vi ham nu med navn og billede i offentligheden,” siger den ansvarlige for politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam.

”Vi opfordrer ham til straks at melde sig til nærmeste politi,” understreger politikommissæren, og han tilføjer, at politiets naturligvis også gerne vil have oplysninger om hans opholdssted.

Man kan ringe til politiet på 114 – nordjyllands politi har ingen yderligere oplysninger i sagen.