70-årig kvinde kørte efter sin GPS: Endte hængende udover skinnerne på station

GRØNHOLT: Kort før kl. 16, fredag eftermiddag, forulykkede en 70-årig kvindelig bilist på stationen i Grønholt. Ulykken skete da kvinden stolede blindt på sin GPS, og kørte udover perronkanten.

Klokken 15.56 blev der slået alarm til Nordsjællands Politi om den trods alt usædvanlige ulykke, som standsede al togdrift mellem Fredensborg og Hillerød Station frem til klokken 17.00

Den ældre kvinde bilist havde stolet blindt på sin GPS, og ifølge vagtchefen for Nordsjællands Politi, så holdt kvinden ikke øjnene på vejen men fokuserede i stedet på sin GPS i bilen.

Kvinden opdager først sin fejltagelse, da bilen banker udover perrronkanten og lægger sig fast på kanten af perronen – og et godt stykke ud over skinnerne hvor toget er på vej.

Politiet oplyser at kvinden var noget forskrækket over den pludselige afslutning på køreturen, og kan desuden afvise at der var alkohol eller narkotika involveret i den uheldige køretur.

(Foto: Allan Andersen)