46-årig mand truede politibetjente med en stav

(Arkivfoto: Allan Andersen)

NYKØBING F: Torsdag aften var politiet i en lejlighed i Kreibergsgade i Nykøbing, hvor der blev spillet høj musik. Beboeren – en 46-årig mand – dæmpede musikken, men omkring midnat var den gal igen.

Den 46-årige var nu ikke var til sinds at skrue ned, og derved var der den mulighed tilbage at tage hans musikanlæg med til politistationen for at få ro i ejendommen, men den 46-årige truede betjentene med en 40 cm lang stav.

Han blev anholdt klokken 0.15 og sigtet for vold mod politiet, og i stedet for musikanlægget var det ejeren, der blev taget med til politistationen i Næstved.