Førerhus knust: Varebil kørte direkte ind i lastbil bagfra

HILLERØD: En voldsom trafikulykke spærrede fredag eftermiddag Isterødvejen, ulykken skete hvor Gadevangsvej krydser henover Isterødvejen og udløste et massivt trafikkaos i og omkring Hillerød.

Ulykken skete kl. 13.44 da en varevogn med alukasse med voldsom kraft kørte op bag i en lastbil, denne var ellers trukket et stykke ud i svingbanen – formentlig grundet den skulle køre af Isterødvejen – men blev ramt bagfra af varebilen.

Hele passagersiden på varebilens førerhus blev knust, men mirakuløst slap chaufføren som sad bag rattet uden nogen alvorlige skader, da hans side af førerkabinen fortsat var nogenlunde hel.

Det tog flere timer at rydde op, et af problemerne var at varebilen havde kilet sig fast i lastbilen ved kollisionen og ikke var helt nem at få rykket fri igen. Her måtte brandfolkene låse den smadrede varevogn til et af brandkøretøjerne, hvorefter lastbilen brugte flere forsøg på at rykke sig fri af bilvraget – det lykkedes da også til sidst.

Først omkring kl. 16.30 kunne der åbnes for trafikken i begge retninger på Isterødvejen.