Syv vanvidsbilister dømt i Odense

(Foto: Allan Andersen)

ODENSE: Retten i Odense fældede fredag dom over syv bilister, der alle havde kørt mere end 100 procent over den tilladte hastighed på strækninger med 50 km/t hastighedsbegrænsning.

Alle de dømte fik frakendt retten til at køre bil i seks måneder, og de blev idømt bøde på mellem 3.000 kroner og 6.000 kroner.

Den 12. november 2020 kørte en 33-årig mand på Fåborgvej i Assens mindst 108 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 6.000 kroner.

Den 18. november 2020 kørte en 19-årig kvinde på Østerbro i Odense mindst 109 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 3.000 kroner.

Den 4. december 2020 kørte en 23-årig kvinde på Maderupvej i Søndersø mindst 106 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 6.000 kroner.

Den 4. december 2020 kørte en 21-årig mand på Maderupvej i Søndersø mindst 102 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 6.000 kroner.

Den 15. december 2020 kørte en 19-årig mand på Østerbro i Odense mindst 101 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 3.000 kroner.

Den 19. december 2020 kørte en 41-årig mand på Havnegade i Odense mindst 106 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 6.000 kroner.

Den 19. december 2020 kørte en 44-årig mand på Havnegade i Odense mindst 104 km/t på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Bøde: 6.000 kroner.

”Vanvidsbilisme har vi nu gennem et stykke tid haft stort fokus på – og det har vi stadig i politikredsen. Det handler om trafiksikkerheden for os alle. Så vi kan derfor kun opfordre til at få lettet trykket på speederen”, siger senioranklager Heidi Colbæk.

I alle syv sager blev bilisternes alt for høje hastighed opdaget af politiets fotovogne, de såkaldte ATK- biler.