26-årig idømt 5 1/2 års fængsel for narkohandel

BALLERUP: 26-årig mand fra Ballerup idømt fængsel for salg af i alt et kilo kokain i Storkøbenhavn.

Den 26-årig blev anholdt 25. marts på en adresse i Ballerup på baggrund af efterforskning fra enheden Operativ Støtte under Københavns Vestegns Politi. Da manden blev anholdt, fandt politiet knap 83 gram kokain, fire mobiltelefoner og otte digital vægte på adressen. I forbindelse med retsmødet i går, erkendte den 26-årige salg af ialt et kilo kokain.

Salget var sket ved, at personer havde kontaktet den 26-årige i forbindelse med køb af små partier kokain, og manden havde så leveret kokainen til en række adresser rundt om i Storkøbenhavn.

”Den 26-årige narkohandler blevet stoppet på baggrund af målrettet efterforskning af politiet, og den markante straf modsvarer de mange narkohandler, som manden har foretaget, siger anklager Søren Yde Halse.

Retssagen kørte som tilståelsessag og den 26-årige modtog dommen.