Super dumt: Stædig 17-årig pige anholdt da hun nægtede at oplyse generalia

(Arkivfoto: Nordsjællands Politi)

HØJBJERG: En 17-årig ung kvinde blev søndag kl. 14.15 taget af en kontrollør i at køre uden gyldig billet, da hun sad i en bus på Holmevej i Højbjerg. Hun nægtede dog at oplyse sit navn eller give ID til kontrolløren, der derfor kontaktede politiet.

Heller ikke de betjente, der ankom til stedet, kunne dog få kvinden til at oplyse sit navn trods gentagne anmodninger og advarsler.

Det endte derfor med, at patruljen anholdt den genstridige 17-årige pige og tog hende med på politistationen. Efter ankomsten til politistationen gik alvoren op for hende og det hjalp tydeligvis på hukommelsen, idet hun nu pludselig i tanke om, at hun alligevel gerne ville sige, hvem hun var.

Hun blev derfor løsladt, efter at hendes forældre var blevet orienteret, og hun havde modtaget en sigtelse for nægte at opgive sit navn til politiet.