To fængslet efter grundlovsforhør om knivstikkeri i Vollsmose

(Foto: Allan Andersen)

ODENSE: To mænd på henholdsvis 24 år og 44 år er tirsdag blevet fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Odense. De to var involveret i et knivstikkeri i Odense-bydelen, Vollsmose sent mandag aften.

Begge mænd er sigtet for overtrædelse af straffelovens §245 stk 1, som omhandler legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. De blev begge ramt af knivstik og efterfølgende bragt til Odense Universitets Hospital, OUH.

Den 44-årige mand er fortsat indlagt til behandling på OUH, hvorfor han blev fremstillet i grundlovsforhøret in absentia. Han blev varetægtsfængslet frem til den 18. maj,

Den 24-årige mand fik sin anholdelse opretholdt indtil på fredag.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.