17-årig i stjålet bil stoppet med sømmåtter

(Foto: Allan Andersen)

NAKSKOV: En 17-årig ung mand i en stjålet bil blev lørdag morgen standset og anholdt efter en eftersættelse med hastigheder op omkring 170 m/t på landevej.

For at få bilen stoppet, lagde politiet de såkaldte StopSticks hen over vejbanen, så bilen punkterede og standsede.

Føreren af bilen viste sig at være en 17-årig ung mand fra Maribo, der blev anholdt og sigtet for biltyveri, for ikke at have førerret, og for at forvolde fare for andres liv og førlighed.