44-årig mand sigtet for vold mod buschauffør og to politibetjente

(Arkivfoto: Allan Andersen)

NYKØBING F: En 44-årig mand er sigtet for flere voldsepisoder søndag aften, hvor han udøvede vold mod en buschauffør og to politibetjente.

Først krævede han at en bus, hvor han var passager, ændrede sin rute, og da bussens chauffør nægtede det, slog den 44-årige ham og steg af bussen igen.

Så steg han i Øster Torreby ombord på toget med retning mod Maribo.

Her mødte politiet ham og ved anholdelsen slog og sparkede den 44-årige betjentene, så det var nødvendig at bruge både peberspray og stav for at kontrollere situationen.