Fødselsdagsfest endte i machete-vold

(Arkivfoto: Allan Andersen)

NÆSTVED: Et drikkelag udviklede sig så voldsomt på Kildemarksvej i Næstved lørdag aften kl.17.30 at politiet blev tilkaldt.

En 40-årig mand havde fødselsdag, men han kom sådan op at skændes med én af gæsterne – en mand, der også er 40 år gammel –  at han sigtes for kvalificeret vold, efter han huggede gæsten i armen med en machete, så manden fik et stort sår.

Ved politiets ankomst var ofret blevet så vred at han angreb politiet og nu også måtte anholdes og fragtes på sygehuset i håndjern, så han kunne blive opereret for sig hugsår i armen.

Undervejs slog, sparkede, spyttede og truede manden både politiet og ambulancepersonalet – så han har fået en stribe sigtelser for vold og trusler mod tjenestemænd.