Mand anholdt efter overfald med kniv og knytnæver

(Foto: Michael Madsen)

GILLELEJE: En 45-årig østeuropæisk mand blev søndag klokken 17.05 anholdt efter et overfald på en 49-årig mand, flere personer havde grebet ind og standset overfaldsmanden.

Overfaldet fandt sted i en ejendom på Smidstrup Strandvej, hvor den 45-årige angreb den 49-årige med kniv og knytnæveslag.

Det lykkedes flere andre personer, der var på stedet at overmande den 45-årige og fastholde ham, til en politipatrulje kort efter nåede frem.

Sagen, herunder motivet til det voldsomme overfald, er under efterforskning, og der bliver i løbet af i formiddag taget stilling til, om den 45-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ofret blev kørt væk fra adressen med en ambulance, og tilstanden er ikke kendt.