27-årig mand sigtet for vold mod tjenestemand

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGØR: En 27-årig mand fra Nivå blev natten til tirsdag sigtet for vold mod tjenestemand, og en 16-årig anholdt for gadeuorden.

Den 27-årige kastede et plastikglas med en ukendt væske mod en polititjenestemand, som var i færd med at håndtere en anholdt fra et gadeslagsmål i krydset Stengade/Fiolgade.

Den 27-årige blev taget med på politistationen og fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag, tirsdag.

I samme forbindelse blev en 16-årig ung mand anholdt og sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen, da han flere gange råbte af politiet og opførte sig opfarende. Han blev ligeledes taget med til detentionen, hvorfra han nogle timer senere blev løsladt og afhentet af sine forældre, som, på grund af hans alder, var blevet orienteret om sagen.