30-årig i vanvittig flugt fra politiet: Påkørte to politibiler i flugten

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HORNSLET: Østjyllands Politi fremstillede søndag kl. 13.30 en 30-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for bl.a. salg af narkotika og hensynsløs kørsel, efter den 30-årige mand forsøgte af køre fra politiet natten til søndag.

Efter en længere eftersættelse blev der søndag kl. 01:02, på Grenåvej ved Hornslet, foretaget anholdelse af en 30-årig mand, der over en længere strækning havde forsøgt af køre fra Politiet, det oplyser Østjyllands Politi.

I forbindelse med eftersættelsen kørte den 30-årige over for flere røde lys, ligesom han to gange forsætligt påkørte to af Politiets patruljevogne.

Manden blev dog bragt til standsning og anholdt, under ransagning af hans bil blev der fundet heroin og kokain i køretøjet – det udløste en ransagning af den 30-årige mands hjem som medførte yderligere fund af narkotika.