Kvindelig bilist kørte ind i mur: Skældte ud på beboerne bagefter

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGE: En 45-årig kvinde med ukendt adresse kørte mandag aften klokken 22.20 ind i en mur på Skovgårdsvej – og blev hidsig på beboerne.

Kvinden kom ikke til skade ved uheldet som altså var en soloulykke, og forlod umiddelbart efter stedet.

Hun vendte dog senere tilbage, og da hun opførte sig aggressivt over for beboerne på stedet, blev politiet kontaktet.

En patrulje kørte til stedet og talte med parterne, hvorefter den 45-årige kvinde forlod adressen.