To indbrudstyve fanget på video: 2 x Vakse Viggo er anholdt

HVIDOVRE: Københavns Vestegns Politi efterlyser identiteten på de to vakse unge mænd, som her ses i fuld gang med et indbrud i en villa på Tvingsager. (AFLYST)

**OPDATERING: Efter gode borgerhenvendelser er de to unge mænd identificeret. De er sigtet for det pågældende indbrudstyveri, og der venter nu et retligt efterspil. Indbrudsgruppen takker medierne og borgerne mange gange for hjælpen. Københavns Vestegns Politi aflyser hermed efterlysningen**

Indbruddet fandt sted fredag den 28. maj mellem klokken 14 og 20.40 og overvågningsvideo på stedet indfangede to mistænke, der kan beskrives som:

A: Mand, afrikansk af udseende, ca. 20 år, almindelig til spinkel af bygning, sort hår med krøller, halvlangt i toppen og helt kort i siden. Iført mørk jakke/trøje med hvid skrift på brystet og mørke bukser, sorte kondisko med hvide såler. Sorte/grå handsker.

B: Mand, 20-25 år, almindelig til muskuløs af bygning, mørkt hår – helt kort i siden og nakken – og kort skæg. Iført sort North Face-jakke med hvid lynlås og logo foran, sorte bukser og hvide kondisko med hvide såler. Sorte/grå handsker.

Har du oplysninger om dem, så kontakt Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.