20-årig mand anholdt: Sigtet for voldtægt af 19-årig kvinde

(Foto: Allan Andersen)

FREDENSBORG: På vegne af en 19-årig kvinde fra Kokkedal blev det fredag klokken 14.33 anmeldt, at hun mellem klokken 07.00 og 09.00 var blevet voldtaget på en adresse i Fredensborg.

En 20-årig mand fra Fredensborg blev senere på dagen anholdt og sigtet for voldtægten, og han er fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

På tidspunktet for artiklens udgivelse kendes resultatet af grundlovsforhøret endnu ikke.