Lille køkkenbrand endte med totalt udbrændt tagkonstruktion

(Foto: Allan Andersen)

VEDBÆK: Det startede med en lille brand i en enkelt gryde i et hus på Smidstrup Vang i Vedbæk, mandag aften kort før kl. 19.

Den lille brand udviklede sig dog hurtigt på særdeles dramatisk vis, idet ilden havde fundet vej op i tagkonstruktionen via trækkanalen til køkkenets emhætte. Det er dog uklart om der blev slået alarm allerede ved branden i gryden eller om det først skete da taget begyndte at ryge på villaen.

Ved brandvæsnet og politiets ankomst var der kun en stor røgudvikling fra taget, men efter få minutter brød ilden igennem taget og i løbet af kort tid var hele den ene ende af den t-formede villa helt overtændt.

Men brandvæsnet bekæmpede ilden i taget, så løb beboere, naboer og en række brandfolk ind efter indbo som blev båret udenfor i sikkerhed – hvor meget der reelt nåede ud og hvor store skader der skete i underetagen er natten til tirsdag endnu ikke kendt.st

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)