28-årig sigtet for vold mod p-vagt

End ikke politiet må - uden grund - holde ulovligt. (Arkivfoto: Allan Andersen)

KORSØR: Politiet blev torsdag klokken 12 kaldt til Motalavej i Korsør, hvor en parkeringsvagt var blevet overfaldet efter at have givet en parkeringsafgift til en bil, der holdt ulovligt parkeret.

Føreren af bilen, en 28-årig mand fra Korsør, blev så fortørnet over p-afgiften – som p-vagten ikke kunne annullere – at han råbte op og skubbede ham i brystet.

Den 28-årige blev anholdt klokken 12.21 og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 13.54.