Efterladt tøj udløste eftersøgning: Hvem mangler dette tøj?

STEGE: Hvem kender til disse beklædningsdele samt en astmaspray fundet samme sted, stranden v/Langelinie i Stege?

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde mandag eftermiddag / aften gang i en eftersøgning med redningshelikopter og både efter fund af nogle beklædningsgenstande.

Eftersøgningen fra luften over stranden i Stege blev afsluttet ved 21-tiden uden at noget af interesse blev fundet – Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser derfor stadig ejermanden eller personer i øvrigt, der kender til de efterladte effekter.

Kender du noget til disse effekter så ring gerne tlf. 114