Færdselskontrol i Brabrand: Mand forsøgte at stikke af på stjålet motorcykel

(Foto: Allan Andersen)

Østjyllands foretog tirsdag aften en færdselskontrol i og omkring Brabrand. De fleste bilister kørte efter reglerne, men det blev til nogle enkelte sigtelser hvor især to unge på en motorcykel gjorde sig uheldigt bemærkede.

Topscorer var en 17-årig ung mand, som kørte rundt på Søren Frichs Vej på en motorcykel, hvor hverken han eller hans 16-årige ven, der sad bagpå, havde hjelm på, og patruljen gav tegn til, at den 17-årige skulle holde ind til siden.

Han gassede dog i stedet for op og kørte videre ad Søren Frichs Vej, hvorefter patruljen kørte efter. Lidt længere fremme kørte den 17-årige op bag i en bil, og motorcyklen væltede. Den 17-årige pådrog sig nogle skader og blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset.

Det viste sig, at motorcyklen var stjålet, og den 17-årige blev sigtet for tyveri. Derudover er han foreløbigt sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for kørsel uden førerret og uden styrthjelm samt for kørsel i påvirket tilstand.

Den 16-årige passager blev sigtet for ikke have styrthjelm på.

Ud over sigtelserne til de unge mænd på motorcyklen, blev det til følgende sigtelser:

• 4 x mobil under kørslen (klip)
• 2 x røde lys (klip)
• 1 x hastighed byzone (betinget frakendelse)
• 1 x hastighed landzone (betinget frakendelse)
• 1 x rødt lys (cykel)
• 1 x manglende ansvarsforsikring
• 1 x ej tændt baglys 
• 1 x ej medbragt kørekort