Gennemgang af dna-sager er nu afsluttet

Landets politikredse har siden juni 2020 gennemgået i alt ca. 12.900 straffesager, hvor dna-bevis er indgået. Desuden iværksatte Retsgenetisk Afdeling under Københavns Universitet i august 2020 en gennemgang af ca. 12.000 sammenligninger af dna-personprofiler.

Både Retsgenetisk Afdelings gennemgang af sammenligninger og politikredsenes gennemgang af straffesager er nu afsluttet.

I forbindelse med gennemgangen har politikredsene skulle vurdere, om der var sager, der skulle forelægges for den regionale statsadvokat til vurdering af, om sagen burde genoptages. Justitsministeriet orienterede på baggrund af gennemgangen den 23. april 2021 Folketingets Retsudvalg om en straffesag, hvor en person var idømt 3 måneders betinget fængsel i byretten for to indbrudsforhold bl.a. på baggrund af dna-bevis. Konklusionen i dna-erklæringerne vedrørende det ene forhold blev imidlertid ændret, efter at dna-profilen for personen var blevet opgraderet til 16 dna-systemer. Sagen er afgjort ved Østre Landsrets dom af 7. juli 2021, hvor der skete frifindelse for dette indbrudsforhold. Straffen blev nedsat til 40 dages betinget fængsel.

Gennemgangen af sagerne har yderligere ført til, at der er identificeret en sag, hvor en person blev idømt en fællesstraf på 2 år i Vestre Landsret for bl.a. to forhold vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, hvor dna-beviset blev tillagt betydning for domfældelsen. Efter, at dna-profilen af den dømte var blevet opgraderet til 16 dna-systemer, blev konklusionen i dna-erklæringen imidlertid ændret. Rigsadvokaten har den 10. august 2021 søgt Den Særlige Klageret om genoptagelse for så vidt angår de to forhold vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I maj 2020 udstedte Rigspolitiet en ny samlet vejledning, der fastsætter retningslinjer for politiets håndtering af dna og anvendelse af dna-profiler i efterforskningen af strafbare forhold. Samtidig har Rigsadvokaten i maj 2020 udarbejdet et nyt afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen om dna-beviset i straffesager. Endelig har Rigspolitiet udarbejdet en beskrivelse af, hvordan dna-profiler anvendes i straffesager, for at skabe en bedre forståelse af, hvad dna er, herunder de iboende usikkerheder og mulige fejlkilder samt de opmærksomhedspunkter, der er i forbindelse med brugen af dna-profiler.

I oktober 2019 udstedte Rigspolitiet efter drøftelser med Rigsadvokaten nye retningslinjer for opgradering af dna-personprofiler, der er typebestemt efter 10 dna-systemer. Retningslinjerne indebærer, at der i sager, hvor en mulig mistænkt identificeres på baggrund af sammenfald i dna-profilregisteret baseret på en dna-personprofil med 10 dna-systemer, altid skal ske en opgradering af personprofilen til 16 dna-systemer.

– Det har været et omfattende men også helt nødvendigt arbejde at gennemgå de mange dna-sager. Tilliden til de bevismidler, der anvendes i retssystemet, er afgørende for retssikkerheden. Vi har lært meget af denne gennemgang, og det er erfaringer, som vi vil bruge meget aktivt fremover, for at undgå, at vi kommer i en lignende situation, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

Redegørelse for resultatet af gennemgang af dna-sager:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/REU/bilag/419/index.htm

Til baggrund om gennemgangen af dna-sagerne:
2019
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/bilag/120/2117291.pdf
2020
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/bilag/514/2227955.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/REU/bilag/303/2380449/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/REU/bilag/133/2311757/index.htm
2021
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/REU/bilag/303/2380449/index.htm