Hvor er 22-årige Wissam El-Debess?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde frem til 22-årige Wissam El-Debess, der er udeblevet fra afsoning af en fængselsdom.

Wissam El-Debess har tilknytning til det vestlige Aarhus, og politiet vil gerne høre fra borgere, der kan have viden om, hvor han opholder sig, eller som kan have set ham i det offentlige rum.

Wissam El-Debess beskrives som A; mand, 22 år, 173 cm høj, spinkel af bygning, mørk i huden, sort, kort hår og brune øjne

Han er ikke farlig, men hvis man ser ham, skal man ikke tage rette henvendelse til ham, men i stedet kontakte politiet. Østjyllands Politi gør opmærksom på, at det er strafbart at bistå eller skjule en eftersøgt person.

Har man oplysninger om, hvor Wissam El-Debess opholder sig, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.