Mand med knive og skruetrækker skabte uro

(Foto: Allan Andersen)

HOLBÆK: Onsdag aften kl. 20.36 fik politiet et alarmopkald om, at en mand var set med en kniv i et supermarked i Smedlundsgade i Holbæk. Ingen var umiddelbart blev truet af manden, men han skabte utryghed.

En hundepatrulje kørte hastigt til stedet, hvor betjentene traf en 46-årig mand uden fast bopæl, som var oprevet og uligevægtig.

Han blev fundet i besiddelse af en kniv og en skarp skruetrækker, som han ikke havde en god grund til at bære i det offentlige rum.

Den 46-årige blev derfor sigtet for at overtræde knivloven og våbnene taget fra ham, manden tog imod politiets tilbud om hjælp og han blev indlagt til den rette videre behandling.