48-årig mand spyttede på politibetjent: Røg direkte i detentionen

(Foto: Allan Andersen)

NØRREBALLE: Politiet kørte mandag aften klokken 21.23 ud til en adresse i Nørreballe, hvor en 48-årig mand, der var på besøg hos et ægtepar, var begyndt at opføre sig voldsomt og ville ikke forlade stedet.

Betjentene forsøgte at få den 48-årige til at gå hjem, men han forstod tilsyneladende ikke beskeden fra ordensmagten, så det endte med, at han blev anholdt og i den forbindelse spyttede han på en af betjentene.

Det udløste en sigtelse for vold til den 48-årige, som herefter blev taget med på politistationen hvor han tilbragte natten i politiets varetægt.