51-årig kvinde fra Jægerspris fundet druknet

(Foto: Rigspolitiet)

JÆGERSPRIS: Nordsjællands Politi efterlyste onsdag en 51-årige kvinde fra Jægerspris. Hun forlod sit hjem tirsdag den 30. november 2021 omkring klokken 06.45, og godt tre timer senere blev den bil, som hun var kørende i, fundet på Kulhuse Havn.

**Den 51-årige kvinde fra Jægerspris vi tidligere har efterlyst er d.d. kl. 1622 fundet druknet. De pårørende er underrettet. Politiet takker for de mange borgerhenvendelser i sagen.**

Nordsjællands Politi har i samarbejde med blandt andet brandvæsenet og søredningstjenesten søgt efter hende både til lands og til vands, men indtil videre uden resultat.

Nordsjællands Politi er bekymret for den 51-årige kvinde, som virkede nedtrykt sidste gang, hun havde kontakt til sine pårørende.

Hun beskrives som 160 cm høj, kinesisk af afstamning med langt sort hår. Hun var muligvis iført blå dunjakke og blå bukser.

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra borgere, som har set kvinden. Politiet er særligt interesseret i at høre fra borgere, som har set hende i området omkring Kulhuse Havn.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.